Pilates Cirkeltræning

Pilates Cirkeltræning
I denne time kombineres de gode egenskaber ved pilateskonceptet med styrketræning i klinikkens cirkeltræningsmaskiner.
I 30 minutter arbejder vi i træningssalen med Fysio-pilates, som er stabilitetstræning med fokus på muskelkorsettet, holdningskorrektion, kropsbevidsthed, vejrtrækning og balance. Fysio-pilates er en skånsom men effektiv træningsform som foregår på mindre hold, hvor vi har god tid til korrektioner og fordybelse. Vi arbejder i mange forskellige udgangsstillinger, på måtter, med store og små bolde samt træningselastikker og håndvægte.
For yderligere information om pilates, se under beskrivelsen af Pilates i holdtræningsoversigten eller besøg hjemmesiden www.fysio-pilates.dk. Den resterende del af timen foregår i klinikkens sal med træningsmaskiner. Vi kommer vi kroppens store muskelgrupper igennem ved at træne ét minut i en maskine, bytte plads i løbet af 30 sekunder, træne ét minut osv. indtil vi er igennem alle maskinerne. Dette kaldes cirkeltræning. Også her har vi fokus på holdningskorrektion, vejrtrækning samt opspænding af muskelkorsettet.